Lederen fra Landsklubben juni 2016
08. juni 2016
Lederartikel
Netop nu bliver der fra flere sider rettet henvendelse til forsvarsministeren og det øvrige politiske system om tilbagerulning af de besparelser som kommunerne via de nye § 60 selskaber er blevet pålagt som en konsekvens af den vanvittige aftale mellem den tidligere regering og KL. Aftalen er tidligere, af en kendt og brandvæsenkyndig borgmester, blevet kaldt kommuneliderlig, hvilket sikkert ikke er helt ved siden af.
Senest er der kommet signaler fra KL, som klart indikerer, at man her er gået med til besparelser som rækker ud over hvad der er muligt, såfremt besparelserne ikke skal gå ud over servicen og dermed sikkerheden for borgerne. Som en anden konsekvens af aftalen risikerer brandvæsnerne at miste troværdigheden hos borgerne, som helt sikkert ikke vil acceptere resultatet af de voldsomme forringelser, som givet vil blive en kendsgerning.
LFDB har tidligere givet udtryk for, at forsvarsministeren burde sløjfe besparelserne, såfremt han er i besiddelse af det fornødne mod. Det håber vi fortsat på at han vil vise. Det kan godt se ud som en lidt vanskelig øvelse, når den tidligere regerings forsvarsordfører opfordrer KL til at erkende at de er gået for langt, og derfor må henvende sig til regeringen om en fornyet forhandling. Vi er klar over, at det ikke er det allersjoveste at erkende sine fejl, men er af den opfattelse, at her må de fine fornemmelser vige til fordel for fornuften.
LFDB har tidligere rost de nye selskaber for at være visionære og positive i forhold til planerne om besparelser, men på det seneste er der set tiltag, som virker modsat det man hidtil har lovet, nemlig at besparelserne ikke skulle gå ud over brandmændene. Nyligt er vi blevet præsenteret for planer om øget brug af frivillige i den daglige brandslukning. Det kan man godt glemme, idet Beredskabsforbundet og LFDB er enig med politikerne om at frivillige kan indgå ved langvarige og mandskabskrævende indsatser. Herudover er vi enige om, at frivillige som deltager i brandslukning skal af lønnes efter vore overenskomster.
Det er ikke kun planer om brug af frivillige som vi ser som et problem. Også andre tiltag som lukning af stationer, afskedigelse af brandmænd og direkte overenskomststridige handlinger er i spil. Hertil kan vi meddele, at sådanne tiltag ikke vil blive accepteret.
Et velment råd til selskaberne skal være, at undgå ordninger, som skuffer deltidsbrandmændene og får det resultat, at de ikke føler nok for opgaven og derfor stopper som brandmænd.
Karsten Andersen