Kontingent varsel udsendt for 2022
04. februar 2022
Så er det igen tid til at få betalt kontingent til LFDB.
Vi har idag påbegyndt at udsende første kontingent varsel.
Kontingent varsel indeholder en liste over alle de medlemmer som er tilmeldt på stationen.
Tillidsmanden kan her nemt få et overblik over hvilke medlemmer som er registeret hos LFDB. Nogen tillidsfolk indmelder løbende og andre benytter denne varsel til at ”få ryddet op”.
Kontingentvarsel udsendes via E-boks. Da vi for længst har opgivet at holde styr på skift af mailadresser, begyndte vi for et par år siden at udsende digitalt via E-boks.
Tillidsmanden kan nu indmelde og udmelde via LFDB’s hjemmeside.
Efter man logger ind på siden, får man adgang til formularer, hor man kan indmelde og udmelde.
Hvis du ikke kan huske dinkode, kan du prøve at nulstille via hjemmesiden. Eller sende en mail til cos@lfdb.dk. Husk at angive dit medlemsnummer – så sender vi et nyt midlertidigt password.
I slutningen af februar udsender vi kontingentopkrævningen. Herefter har stationen ca 14 dage til at få betalt kontingentet for stationen.
Det er IKKE muligt at få tilsendt et personligt indbetalingskort. Indbetalingen kan kun ske for en hel station af gangen.
Det er IKKE muligt at sende til en eventuel kasserer på stationen, vi udsender til tillidsmanden/kontaktmanden – som så må sørge for at aflevere opkrævningen til en eventuel kasserer.
Når I overfører pengene – så husk at påføre de betalingsoplysninger der står på kontingentopkrævningen.
De sidste par år, har bestyrelsen brugt meget tid på at indkræve kontingent hos stationerne.
Vi har sendt rykkere, ringet op til de stationer som manglede betaling og haft alt for lang tålmodighed.
De sidste betalte i oktober, og det mener vi ikke er fair når opkrævningen blev udsendt d. 22. marts.
Så i år indfører vi en ny procedure:
- Kontingent varsel blev udsendt 3. februar.
- Kontingent opkrævning udsendes ultimo februar
- Der bliver udsendt 1 stk reminder påført sidste betalingsdato til tillidsmanden/kontaktmanden
- Hvis der stadig ikke er betalt efter sidste betalingsdato vil alle medlemmerne på stationen modtage brev om at de er udmeldt af LFDB.
Vi håber på forståelse for denne lidt skrappere procedure.
Husk vi er deltidsbrandfolk lige som jer og bemander bestyrelsen i vores fritid.
Og det bliver for træls at bruge sin tid på at prøve at få folk til at betale deres kontingent.
På bestyrelsens vegne
Charlotte O. Schmidt
Næstformand LFDB